Morgenlandet

"Jeg bor i Hul Tolne, på Brødbærtræets Plads, i byen Esphella."
"Ja," sagde Gertran blidt. "Men det har du ikke altid gjort - vel?"
"Jeg ved... Jeg ved det ikke -"
"Du er ikke fra Esphella," sagde Gertan roligt. "Du er måske ikke engang fra Morgenlandet. Hvis du ser på dig selv vil du kunne se, at du er en fremmed."

Han tumlede ned på gulvet, ude af stand til at holde balancen. Alting hvirvlede rundt for ham, værre end nogensinde før. Selv efter at hans krop lå stille, blev han ved med at falde.

Morgenfolket bor i en verden, der lukker sig omkring dem, trygt og godt. En dag kommer der en mand til dem, en nøgen stakkel uden navn, uden sprog, uden erindring, og vandskabt til og med. Stor og bred og mørkhåret er han, hvor Morgenlandets mennesker er spinkle og gyldne af hår og hud og blod.

Den fremmede kommer til at kæmpe for sin ret til at være menneske blandt andre mennesker - og for at styre de skabende og ødelæggende kræfter, han gemmer i sit eget sønderrevne sind. For Morgenlandet er en roman med magiske og eventyrlige dimensioner, og ikke er af denne verden.